Hektisk weekend med vin-tour, healer-komsammen og gudstjeneste i et skur

Denne weekend har vi naesten konstant vaeret sammen med en gruppe danske pensionister, som har vaeret paa 2 ugers ferie her i Sydafrika med Tony og Ida som guider. Da Ida er tilknyttet er Loegumkloster hoejskole, var vi saa heldige at blive inviteret med paa nogle af deres ture her i Cape Town.

Fredag havde vi alle 4 taget fri for arbejde, og vi tog med paa vin-tour, hvor vi besoegte 2 vingaarde, og et sted hvor der blev lavet snaps. Det var en lang, spaendende og varm dag og vi fik set en masse smukke, idylliske steder og selvfoelgelig smagt en masse vin, og ikke mindst en snaps lavet af 40 forskellige urter. Puha, det var lige lidt for staerkt til mig, men den faldt vist i meget god jord hos den lidt aeldre del af selskabet, for der var i hvert fald flere der koebte en flaske med hjem.

Naeste dag loerdag, gik turen til Cape Point - Afrikas mest sydvestlige punkt. Det var selvfoelgelig ikke noget med at sove laenge, det var jo pensionister vi havde med at goere, men heldigvis er der et stykke vej ned til Cape Point, saa der var mulighed for at hvile sig lidt i bussen. Vejret var igen dejligt, saa det var en fornoejelse at gaa fra Cape Point til Kap det gode Haab og nyde den flotte natur. Billederne taler vist for sig selv..

Efter frokost koerte vi tilbage mod Cape Town igen, hvor vi blevet inviteret med til en overraekkelse af et hus til en blind dame i townshippen Kayelitsha. Regeringen har en plan om at give 1000 huse om maaneden gratis til folk, som ellers bor i smaa skure i townshippene. Jeg ved ikke hvorfor denne husoverraekkelse var noget saerligt, men der var baade tv paa og boligministeren og en masse andre vigtige personer var der og holdt taler. Pga. Idas mange kontakter var vi ogsaa blevet inviteret med og selvom vi ankom lidt sent, blev vi straks foert helt forest til de gode pladser og folk insisterede paa at flytte sig for at de hvide gaester kunne faa en siddeplads. Det var en meget sjov oplevelse, men utrolig lang ceremoni da en helt masse skulle holde tale, hvor det meste foregik paa xhosa.

Lidt lettet da det sluttede, og vi atter kunne stige op i bussen. Inden vi tog hjem, skulle vi lige forbi et sted i en anden township Gululetu, hvor der i oejeblikket var gang i en lille healer-komsammen. Jeg ved ikke helt hvad formaalet var, men i hvert fald noget med at snakke med de gamle forfaedre, synge, danse og drikke hjemmebrygget oel. Jeg var saa heldig at blive lidt mere end bare tilskuer, da nogle af damerne pludselig kom hen til mig og gav mig hat, perler og toerklaede paa. Saa skulle jeg selvfoelgelig ogsaa smage noget af det lammekoed de spiste og den lokale oel. Det saa alt andet end indbydende ud, og taenkte da ogsaa, at det nok ikke var det mest hygiejniske, men ville heller ikke afslaa, naar de nu var saa soede at tilbyde mig det. Og nej, det er ikke blevet min nye yndlingsoel, faktisk smagte det af alt andet end oel, men meget sjovt at smage, - og jeg var ikke syg dagen efter.

Soendag var vi igen til gudstjeneste. Denne gang dog under noget andre forhold. Det foregik ogsaa i Guguletu, hvor en af Idas venner bor, og pga. at vi skulle komme havde de proevet at flytte gustjenesten til et stoerre sted, men da det ikke var muligt, blev det holdt i det 5 x 6 meter skur, hvor det normalt foregaar. Vi var maaske 60 mennesker i alt, saa det var lidt klemt i det lille hus, men en oplevelse det var det. Og igen var det en meget deltagende og hoejtrystende gudstjeneste med masser af sang, klap og 'dans'. Igen var vi som gaester meget velkomne og det var tydeligt, at de virkelig var glade for, at vi var der. Efter gudstjenesten havde de lavet mad til os alle sammen (en gruppe paa 26), og trods den igen aabenlyst manglende hygiejne smagte det rigtig godt og endnu et tegn paa deres store gaestfrihed. Samme aften stod menuen paa noget lidt andet, da vi baade fik smagt haj, krokodille og springbok paa en meget afrikansk restaurant, og det var super super laekkert.

Paa mandag kl. 7.00 forlader jeg Cape Town og tager sammen med Louise, Sabine, AK og fire andre danske piger og Tony paa en treugers tur rundt i Sydafrika + Lesotho, Swaziland og Mozambique. Jeg glaeder mig saa meget, og det lyder som om vi faar saa mange oplevelser! Derfor gaar der nok en maaned foer der kommer et nyt indlaeg fra mig, men saa skulle der ogsaa vaere nok at skrive om.

Sidst har jeg lige indsat et enkelt billede fra hospitalet. Det er en lille dreng som hedder Tyrese, som er helt vildt soed og charmerende.

Hallelujah!

Okay, det er vist ved at vaere rimelig laenge siden jeg har givet lyd fra mig her paa bloggen. Jeg undskylder til alle mine fans, men goer opmaerksom paa at det maaske ikke er sidste gang. Der sker simpelthen saa meget hele tiden, saa det med at komme pa netcafe, bliver nogen gange nedprioriteret lidt.
Men nu til min foerste religioese oplevelse her i Cape Town. I soendags havde vi besluttet os for at tage i kirke, for at opleve en rigtig sydafrikansk gudstjeneste med gospelsang og alt det der. I Sydafrika har de ikke helt forstaaet det med at sove laenge om soendagen, saa skal man til gudstjeneste, skal man meget tidligt op. Saa det gjorde vi, og lidt i halv otte (hvor gudstjenesten burde begynde) stod vi ude foran kirken, og var vel at maerke de absolut eneste der.
Heldigvis kom der to fyre tilknyttet kirken, som kunne fortaelle os at lige netop den dag var gudstjenesten flyttet til kongress centret, saa vi fulgtes med dem derhen. Vi var paa davaerende tidspunkt ikke helt sikre paa, om det var en gudstjeneste eller hvad det egentlig var. Da vi ankom til kongress centret, gik de to maend ind i den sal det skulle afholdes for at goere musikken klar, og vi gav os til at vente til klokken blev otte, hvor vi havde faaet at vide, det skulle starte. Vi undrede os godt nok lidt over, at der ikke var flere mennesker der stod og ventede ligesom os. Der var maaske 15 mennesker plus os paa det tidspunkt.
Da klokken passerede otte, var doerene indtil salen endnu ikke aabnet for os, men flere og flere folk begyndte efterhaanden at dukke op. Det virkede dog alligvel utroligt, at african time kunne ses i saa stor udstraekning. Lidt i ni blev vi lukket ind, og det var der, at vi fandt ud af at fyrene havde misforstaaet og at det foerst startede kl. ni, saa okay den manglende punktlighed skal sydafrikanerne altsaa ikke have skyld for i dette tilfaelde.
Da gudstjenesten endelig gik i gang, var der nok 500-600 mennesker i salen og paa scenen sad et par guitarister og et kor, som dannede basis for det meste af gudstjenesten.
Selve gudstjenesten varede to en halv time, hvor der skiftevis var gospelsang (ca. halvdelen af tiden), boenner, og forskellige personer der talte og praedikede.
Teksten til sangene blev vist paa storskaerm, saa alle kunne foelge med, og det skabte en fantastisk stemning, fordi alle sang, dansede og klappede. Naar nogen paa scenen talte, blev naesten hver saetning afsluttet med et hallelujah eller et amen, hvorefter folk i salen svarede det sammen eller 'praise the Lord!'. Det er en meget deltagende form for gudstjeneste, hvor praesten (eller hvem det nu var. - svaert at se fordi de bare havde almindeligt fint toej paa) stiller spoergsmaal ud til menigheden, som "isn't God great?", og lige pludselig skal man kramme den ene sidemand og sige godmorgen til den anden. Men det er egentlig meget hyggeligt. Det er i hvert fald meget mere gang i den end i en dansk folkekirke, og det var ikke til at maerke at det rent faktisk var en soevnig soendag morgen.
Det var en rigtig fed oplevelse og vi skal ogsaa helt sikkert afsted igen. Har jo endnu ikke proevet faktisk at vaere til gudstjeneste i en sydafrikansk kirke, saa en anden soendag maa vi tidligt op igen. Det er en meget god maade at starte dagen paa, fordi man virkelig gaar derfra med en oploeftet stemning, selvom man dog ogsaa er lidt maet af at hoere hallelujah'er.

I soendags tog vi bagefter gudstjenesten til Canal Walk, et kaempe shoppingcenter, som vi har fra paalidelige kilder havde hoert var saa stort at man ikke kunne naa det ordentlig rundt paa en dag. Men jo, paa 7 timer kan man faktisk naa alle butikkerne igennem, fandt vi ud af. Vi var dog ogsaa ret smadret om aftenen, da vi endelig var hjemme igen.

Her til sidst vil jeg lige komme med opdateringen af vejret. Sommeren er nu endelig for alvor paa vej, og de seneste dage har det vaeret rigtig dejligt vejr. Jeg er saagar naaet at blive solskoldet, saa det er jo faktisk et godt tegn. Sydafrika er nu endelig ved at blive ramt af forsommerens varme, - hvilket ogsaa var paa tide.

Fantastiske strande og sindssyge mamas

Sydafrika ville mange nok umiddelbart forbinde med sol og varme, men efter vi nu har vaeret her i 2 uger er der altsaa ikke meget vi har set til den slags. Trods lidt for meget kulde og regn er humoeret dog hoejt her i Cape Town, og vi faar set en masse fede ting.
I loerdags viste sommeren heldigvis efter mange graa uger sit glade ansigt og vi benyttede dagen til at tage paa stranden i det fantastiske vejr. Og en af de ting Sydafrika bestemt kan byde paa er strandene! Vi var denne gang paa Camps Bay og det var saa skoent at sole sig i sandet og bade i de store, kolde boelger. Naar sommeren rigtig kommer kommer vi helt sikkert til at bruge rigtig meget tid der.

Vi startede alle fire paa arbejde mandag i sidste uge, men jeg har pga. af sygdom (den beroemte mavesyge) kun vaeret paa arbejde fire dage. Jeg er dog allerede ret glad for arbejdet paa hospitalet. Det er nogle dejlige boern der er der, saa at lege med dem er jo bare skoent.
En gang hver anden eller tredje maaned holder volontoerene et salg for hospitalets personale med alle de ting der er blevet doneret, men som boernene ikke rigtig kan bruge.
Det er toej, sko og legetoej der bliver solgt til meget faa Rand. I dag var jeg med til saadan et udsalg, og hold da op, de damer gik amok.
Da doeren blev aabnet klokken 12.00 vaeltede det ind med kvinder som saa ellers hamstrede alt hvad de kunne faa fat paa. Showet stod paa i en god halv time, og saa var der ellers ro paa igen og vi kunne begynde at laegge toej og ting paent op paa bordene igen, saa det er klart til naeste 'sale', naar der om et par maeneder er fyldt op med tilpas meget skrammel igen :)

Huse i alle regnbuens farver

Soendag tog vi in til centrum af Cape Town, men havde bare ikke lige taenkt paa at alt jo har lukket om soendagen. Men der var nu lidt at se alligevel. Vi fandt en park at gaa tur i, som var ret hyggelig med maerkelige traer og fugle.
Vi var ogsaa i Bo Kaap, som billedet er taget fra. Et lille kvarter hvor alle husene i gaderne er malet i alverdens farver. Meget imponerende.

Lejligheden

Postboks 1229, Seapoint, 8060, Cape Town, South Africa

godt ankommet til Cape Town

Vi ankom til Cape Town tirsdag morgen, og heldigvis var vores kontaktperson Tony der til at tage i mod os. Vi havde ellers faaet at vide at begrebet "african time" ogsa gjaldt Tony, men fik det da ogsaa at opleve samme aften.
Det meste af tirsdagen brugte vi saa paa at sove ud efter flyveturen og koebe lidt ind. Det er en rigtig fin lejlighed vi bor i, men da der pga. en storm i weekenden er noget koldt, fryser vi ret meget da der ikke er varme i lejligheden. Men sommeren og varmen skulle vaere paa vej :)

Vi har vaeret med Tony rundt og se lidt af byen, bl.a. Waterfront (hyggeligt, men meget turistet sted) og Long Street, gaa-i-byen-gaden. Vi har ogsaa vaeret ude at se de projekter vi skal arbejde paa, og tror vi alle 4 skal begynde at arbejde paa mandag. AK og jeg skal paa loerdag til et info-moede paa hospitalet, og hoere alt om hvad vi maa og ikke maa osv..

Min internet-tid loeber ud, men vi har det rigtig godt hernede i Sydafrika.
Haaber snart jeg faar tid til at skrive mere.

før afrejse

4. og sidste uge på Løgumkloster højskole er i gang, og dvs. er der nu er 2½ uge til at jeg rejser til Sydafrika! Jeg vil her på bloggen løbende fortælle om mine oplevelser i Cape Town og lægge billeder, så I derhjemme kan følge lidt med i min hverdag langt væk fra DK.

Lige nu er jeg bare enormt spændt på at komme afsted og spændt på alt det der venter! Jeg glæder mig til at se landet, befolkningen, naturen, Cape Town, lejligheden og efterhånden også Tony, som vi har hørt så meget om :)

Det er ikke helt til at tro, at der er mindre end 3 uger til afrejse, men samtidig er jeg også så fyldt med viden om Sydafrika nu, at jeg ikke rigtig kan vente mere med at komme afsted. Lidt mærkeligt er det dog, at højskoleopholdet næsten er forbi, og endnu mere mærkeligt at tænke på at hele volontørgruppen ikke skal samme sted hen.

Jeg er bare fyldt med glæde og forventning lige nu, og meget sandsynligt bliver næste indlæg skrevet fra Cape Town :)