Efter frokost koerte vi tilbage mod Cape Town igen, hvor vi blevet inviteret med til en overraekkelse af et hus til en blind dame i townshippen Kayelitsha. Regeringen har en plan om at give 1000 huse om maaneden gratis til folk, som ellers bor i smaa skure i townshippene. Jeg ved ikke hvorfor denne husoverraekkelse var noget saerligt, men der var baade tv paa og boligministeren og en masse andre vigtige personer var der og holdt taler. Pga. Idas mange kontakter var vi ogsaa blevet inviteret med og selvom vi ankom lidt sent, blev vi straks foert helt forest til de gode pladser og folk insisterede paa at flytte sig for at de hvide gaester kunne faa en siddeplads. Det var en meget sjov oplevelse, men utrolig lang ceremoni da en helt masse skulle holde tale, hvor det meste foregik paa xhosa.
Lidt lettet da det sluttede, og vi atter kunne stige op i bussen. Inden vi tog hjem, skulle vi lige forbi et sted i en anden township Gululetu, hvor der i oejeblikket var gang i en lille healer-komsammen. Jeg ved ikke helt hvad formaalet var, men i hvert fald noget med at snakke med de gamle forfaedre, synge, danse og drikke hjemmebrygget oel. Jeg var saa heldig at blive lidt mere end bare tilskuer, da nogle af damerne pludselig kom hen til mig og gav mig hat, perler og toerklaede paa. Saa skulle jeg selvfoelgelig ogsaa smage noget af det lammekoed de spiste og den lokale oel.
Det saa alt andet end indbydende ud, og taenkte da ogsaa, at det nok ikke var det mest hygiejniske, men ville heller ikke afslaa, naar de nu var saa soede at tilbyde mig det. Og nej, det er ikke blevet min nye yndlingsoel, faktisk smagte det af alt andet end oel, men meget sjovt at smage, - og jeg var ikke syg dagen efter.
Soendag var vi igen til gudstjeneste. Denne gang dog under noget andre forhold. Det foregik ogsaa i Guguletu, hvor en af Idas venner bor, og pga. at vi skulle komme havde de proevet at flytte gustjenesten til et stoerre sted, men da det ikke var muligt, blev det holdt i det 5 x 6 meter skur, hvor det normalt foregaar. Vi var maaske 60 mennesker i alt, saa det var lidt klemt i det lille hus, men en oplevelse det var det. Og igen var det en meget deltagende og hoejtrystende gudstjeneste med masser af sang, klap og 'dans'. Igen var vi som gaester meget velkomne og det var tydeligt, at de virkelig var glade for, at vi var der. Efter gudstjenesten havde de lavet mad til os alle sammen (en gruppe paa 26), og trods den igen aabenlyst manglende hygiejne smagte det rigtig godt og endnu et tegn paa deres store gaestfrihed. Samme aften stod menuen paa noget lidt andet, da vi baade fik smagt haj, krokodille og springbok paa en meget afrikansk restaurant, og det var super super laekkert.
Paa mandag kl. 7.00 forlader jeg Cape Town og tager sammen med Louise, Sabine, AK og fire andre danske piger og Tony paa en treugers tur rundt i Sydafrika + Lesotho, Swaziland og Mozambique. Jeg glaeder mig saa meget, og det lyder som om vi faar saa mange oplevelser! Derfor gaar der nok en maaned foer der kommer et nyt indlaeg fra mig, men saa skulle der ogsaa vaere nok at skrive om.
Sidst har jeg lige indsat et enkelt billede fra hospitalet. Det er en lille dreng som hedder Tyrese, som er helt vildt soed og charmerende.
