Hallelujah!

Okay, det er vist ved at vaere rimelig laenge siden jeg har givet lyd fra mig her paa bloggen. Jeg undskylder til alle mine fans, men goer opmaerksom paa at det maaske ikke er sidste gang. Der sker simpelthen saa meget hele tiden, saa det med at komme pa netcafe, bliver nogen gange nedprioriteret lidt.
Men nu til min foerste religioese oplevelse her i Cape Town. I soendags havde vi besluttet os for at tage i kirke, for at opleve en rigtig sydafrikansk gudstjeneste med gospelsang og alt det der. I Sydafrika har de ikke helt forstaaet det med at sove laenge om soendagen, saa skal man til gudstjeneste, skal man meget tidligt op. Saa det gjorde vi, og lidt i halv otte (hvor gudstjenesten burde begynde) stod vi ude foran kirken, og var vel at maerke de absolut eneste der.
Heldigvis kom der to fyre tilknyttet kirken, som kunne fortaelle os at lige netop den dag var gudstjenesten flyttet til kongress centret, saa vi fulgtes med dem derhen. Vi var paa davaerende tidspunkt ikke helt sikre paa, om det var en gudstjeneste eller hvad det egentlig var. Da vi ankom til kongress centret, gik de to maend ind i den sal det skulle afholdes for at goere musikken klar, og vi gav os til at vente til klokken blev otte, hvor vi havde faaet at vide, det skulle starte. Vi undrede os godt nok lidt over, at der ikke var flere mennesker der stod og ventede ligesom os. Der var maaske 15 mennesker plus os paa det tidspunkt.
Da klokken passerede otte, var doerene indtil salen endnu ikke aabnet for os, men flere og flere folk begyndte efterhaanden at dukke op. Det virkede dog alligvel utroligt, at african time kunne ses i saa stor udstraekning. Lidt i ni blev vi lukket ind, og det var der, at vi fandt ud af at fyrene havde misforstaaet og at det foerst startede kl. ni, saa okay den manglende punktlighed skal sydafrikanerne altsaa ikke have skyld for i dette tilfaelde.
Da gudstjenesten endelig gik i gang, var der nok 500-600 mennesker i salen og paa scenen sad et par guitarister og et kor, som dannede basis for det meste af gudstjenesten.
Selve gudstjenesten varede to en halv time, hvor der skiftevis var gospelsang (ca. halvdelen af tiden), boenner, og forskellige personer der talte og praedikede.
Teksten til sangene blev vist paa storskaerm, saa alle kunne foelge med, og det skabte en fantastisk stemning, fordi alle sang, dansede og klappede. Naar nogen paa scenen talte, blev naesten hver saetning afsluttet med et hallelujah eller et amen, hvorefter folk i salen svarede det sammen eller 'praise the Lord!'. Det er en meget deltagende form for gudstjeneste, hvor praesten (eller hvem det nu var. - svaert at se fordi de bare havde almindeligt fint toej paa) stiller spoergsmaal ud til menigheden, som "isn't God great?", og lige pludselig skal man kramme den ene sidemand og sige godmorgen til den anden. Men det er egentlig meget hyggeligt. Det er i hvert fald meget mere gang i den end i en dansk folkekirke, og det var ikke til at maerke at det rent faktisk var en soevnig soendag morgen.
Det var en rigtig fed oplevelse og vi skal ogsaa helt sikkert afsted igen. Har jo endnu ikke proevet faktisk at vaere til gudstjeneste i en sydafrikansk kirke, saa en anden soendag maa vi tidligt op igen. Det er en meget god maade at starte dagen paa, fordi man virkelig gaar derfra med en oploeftet stemning, selvom man dog ogsaa er lidt maet af at hoere hallelujah'er.

I soendags tog vi bagefter gudstjenesten til Canal Walk, et kaempe shoppingcenter, som vi har fra paalidelige kilder havde hoert var saa stort at man ikke kunne naa det ordentlig rundt paa en dag. Men jo, paa 7 timer kan man faktisk naa alle butikkerne igennem, fandt vi ud af. Vi var dog ogsaa ret smadret om aftenen, da vi endelig var hjemme igen.

Her til sidst vil jeg lige komme med opdateringen af vejret. Sommeren er nu endelig for alvor paa vej, og de seneste dage har det vaeret rigtig dejligt vejr. Jeg er saagar naaet at blive solskoldet, saa det er jo faktisk et godt tegn. Sydafrika er nu endelig ved at blive ramt af forsommerens varme, - hvilket ogsaa var paa tide.