Godt nytår til alle

Det er nu en måned siden, vi kom tilbage til Cape Town efter vores store tur, og der skete simpelthen så mange spændende ting på den tur, men alt for meget til at jeg lige kan overskue at skrive om det her. Til gengæld har jeg en masse gode billeder, som siger det meget bedre end jeg kan skrive det. Én af de virkelig fede ting ved at være af sted, var at opleve ”det rigtige Afrika” med små landsbysamfund der lever i lerhytter og laver mad over bål, se kvinder på vejen i deres farverige kjoler med et barn på ryggen og alverdens ting på hovedet, tage på safari og opleve de vilde dyr på tæt hold uden at det er med et gitter imellem.
Sydafrika er så meget andet end bare Cape Town, og det var fedt at opleve nogle af de utrolig mange andre sider, landet også har.

Én af mine favoritoplevelser på turen var helt klart at opleve Lesotho fra ryggen af en hest.
Vi red i Lesothos bjerge i to dage, og det var utrolig smukt og også en smule grænseoverskridende, da det var stejle bjergsider vi red opad og nedad. Men virkelig en fantastisk måde at opleve landet og dens natur på. Generelt har vi set rigtig mange smukke steder og helt fantastiske badestrande.
Meget af turen gik selvfølgelig også med at køre i vores lille minibus fra sted til sted, og selvom det nogle gange var mange timer at sidde i en bus, var det også spændende at køre igennem landet og se hvordan landskabet, husene/hytterne/skurene, menneskernes påklædning osv. skiftede.
Det var også en rigtig hyggelig gruppe, jeg var af sted med. Vi var otte piger og Tony, og jeg synes, at vi formåede at holde humøret højt, selvom der skete et par uforudsete ting, som at vi måtte blive i Port Elizabeth to ekstra dage, fordi noget på bilen gik i stykker.

Som sagt bare en rigtig rigtig god tur, men var dog også glad for at være hjemme i Cape Town igen. Nu er december allerede fløjet af sted, og igen er der sket en masse ting; bl.a. er sommeren nu for alvor kommet til Cape Town! Så er det, at man virkelig sætter pris på sin egen pool i haven.
For et par uger siden var vi på Robben Island og se øen/fængslet, hvor Mandela sad fanget. Vi blev vist rundt af en tidligere politisk fange, så det var meget spændende at høre en personlig beretning om, hvordan livet på Robben Island var.
I sidste uge tog vi lige en vintour mere. Denne gang sammen med tre af de andre piger og Tony, og med en del flere vingårde på ruten, så der røg så også tilsvarende mere vin indenbords.
Ellers har vi selvfølgelig brugt december på at jule og finde alle ingredienserne til juleaftens-maden. Der har også været en del ting på hospitalet i forbindelse med julen. Vi har pyntet op og delt julekort ud til alle patienterne, og holdt julefest for børnene.
D. 25. december fik alle patienterne en julegave af volontørerne og så har der været et par julefrokoster (kan ikke helt sammenlignes med de danske) for personalet.
Derudover har vi også lavet en masse juleting selv og sammen med de andre danske piger, og juleaften blev selvfølgelig holdt på bedst mulige danske vis, selvom det ikke helt var muligt at ignorere det varme vejr udenfor, det manglende juletræ, og at ingen andre i Cape Town fejrer jul d. 24. Men hyggeligt var det i hvert fald, og maden blev jo næsten ligeså god som den plejer.
Dagen efter var jeg med de andre piger ude på Homestead, som er et børnehjem for gadedrenge og som ligger i Kayelitscha, en township. Der var 15-20 drenge den dag, som vi havde McDonalds mad og julegaver med til. Nogle af drengene går på den skole, hvor Louise og Sabine arbejder, og jeg får også mere at se til dem, da jeg her i det nye år har besluttet mig for at tage med pigerne ud til Homestead nogle dage om ugen. Det er dog et andet børnehjem, som ligger inde i byen, men fordi det er ferie, var alle drengene her i julen samlet på børnehjemmet i Kayelitscha.

Louises forældre og storebror er her i øjeblikket, så nytårsaften fejrede vi sammen med dem. Vi lavede mad hjemme, og da klokken så nærmede sig tolv, tog vi alle ned på Waterfront for at se fyrværkeri. Men det var godt nok noget fesent i forhold til, hvad vi er vant til i Danmark.
Derefter tog de unge videre i byen, og gaderne var fuldstændig proppet af mennesker, biler og taxaer. Men det nye år blev da fejret, endda en time før jer i Danmark.
På torsdag er det min tur til at få familiebesøg, for der kommer min mor og storebror, og skal være her i Cape Town i 14 dage, og det glæder jeg mig selvfølgelig rigtig meget til.

Hektisk weekend med vin-tour, healer-komsammen og gudstjeneste i et skur

Denne weekend har vi naesten konstant vaeret sammen med en gruppe danske pensionister, som har vaeret paa 2 ugers ferie her i Sydafrika med Tony og Ida som guider. Da Ida er tilknyttet er Loegumkloster hoejskole, var vi saa heldige at blive inviteret med paa nogle af deres ture her i Cape Town.

Fredag havde vi alle 4 taget fri for arbejde, og vi tog med paa vin-tour, hvor vi besoegte 2 vingaarde, og et sted hvor der blev lavet snaps. Det var en lang, spaendende og varm dag og vi fik set en masse smukke, idylliske steder og selvfoelgelig smagt en masse vin, og ikke mindst en snaps lavet af 40 forskellige urter. Puha, det var lige lidt for staerkt til mig, men den faldt vist i meget god jord hos den lidt aeldre del af selskabet, for der var i hvert fald flere der koebte en flaske med hjem.

Naeste dag loerdag, gik turen til Cape Point - Afrikas mest sydvestlige punkt. Det var selvfoelgelig ikke noget med at sove laenge, det var jo pensionister vi havde med at goere, men heldigvis er der et stykke vej ned til Cape Point, saa der var mulighed for at hvile sig lidt i bussen. Vejret var igen dejligt, saa det var en fornoejelse at gaa fra Cape Point til Kap det gode Haab og nyde den flotte natur. Billederne taler vist for sig selv..

Efter frokost koerte vi tilbage mod Cape Town igen, hvor vi blevet inviteret med til en overraekkelse af et hus til en blind dame i townshippen Kayelitsha. Regeringen har en plan om at give 1000 huse om maaneden gratis til folk, som ellers bor i smaa skure i townshippene. Jeg ved ikke hvorfor denne husoverraekkelse var noget saerligt, men der var baade tv paa og boligministeren og en masse andre vigtige personer var der og holdt taler. Pga. Idas mange kontakter var vi ogsaa blevet inviteret med og selvom vi ankom lidt sent, blev vi straks foert helt forest til de gode pladser og folk insisterede paa at flytte sig for at de hvide gaester kunne faa en siddeplads. Det var en meget sjov oplevelse, men utrolig lang ceremoni da en helt masse skulle holde tale, hvor det meste foregik paa xhosa.

Lidt lettet da det sluttede, og vi atter kunne stige op i bussen. Inden vi tog hjem, skulle vi lige forbi et sted i en anden township Gululetu, hvor der i oejeblikket var gang i en lille healer-komsammen. Jeg ved ikke helt hvad formaalet var, men i hvert fald noget med at snakke med de gamle forfaedre, synge, danse og drikke hjemmebrygget oel. Jeg var saa heldig at blive lidt mere end bare tilskuer, da nogle af damerne pludselig kom hen til mig og gav mig hat, perler og toerklaede paa. Saa skulle jeg selvfoelgelig ogsaa smage noget af det lammekoed de spiste og den lokale oel. Det saa alt andet end indbydende ud, og taenkte da ogsaa, at det nok ikke var det mest hygiejniske, men ville heller ikke afslaa, naar de nu var saa soede at tilbyde mig det. Og nej, det er ikke blevet min nye yndlingsoel, faktisk smagte det af alt andet end oel, men meget sjovt at smage, - og jeg var ikke syg dagen efter.

Soendag var vi igen til gudstjeneste. Denne gang dog under noget andre forhold. Det foregik ogsaa i Guguletu, hvor en af Idas venner bor, og pga. at vi skulle komme havde de proevet at flytte gustjenesten til et stoerre sted, men da det ikke var muligt, blev det holdt i det 5 x 6 meter skur, hvor det normalt foregaar. Vi var maaske 60 mennesker i alt, saa det var lidt klemt i det lille hus, men en oplevelse det var det. Og igen var det en meget deltagende og hoejtrystende gudstjeneste med masser af sang, klap og 'dans'. Igen var vi som gaester meget velkomne og det var tydeligt, at de virkelig var glade for, at vi var der. Efter gudstjenesten havde de lavet mad til os alle sammen (en gruppe paa 26), og trods den igen aabenlyst manglende hygiejne smagte det rigtig godt og endnu et tegn paa deres store gaestfrihed. Samme aften stod menuen paa noget lidt andet, da vi baade fik smagt haj, krokodille og springbok paa en meget afrikansk restaurant, og det var super super laekkert.

Paa mandag kl. 7.00 forlader jeg Cape Town og tager sammen med Louise, Sabine, AK og fire andre danske piger og Tony paa en treugers tur rundt i Sydafrika + Lesotho, Swaziland og Mozambique. Jeg glaeder mig saa meget, og det lyder som om vi faar saa mange oplevelser! Derfor gaar der nok en maaned foer der kommer et nyt indlaeg fra mig, men saa skulle der ogsaa vaere nok at skrive om.

Sidst har jeg lige indsat et enkelt billede fra hospitalet. Det er en lille dreng som hedder Tyrese, som er helt vildt soed og charmerende.

Hallelujah!

Okay, det er vist ved at vaere rimelig laenge siden jeg har givet lyd fra mig her paa bloggen. Jeg undskylder til alle mine fans, men goer opmaerksom paa at det maaske ikke er sidste gang. Der sker simpelthen saa meget hele tiden, saa det med at komme pa netcafe, bliver nogen gange nedprioriteret lidt.
Men nu til min foerste religioese oplevelse her i Cape Town. I soendags havde vi besluttet os for at tage i kirke, for at opleve en rigtig sydafrikansk gudstjeneste med gospelsang og alt det der. I Sydafrika har de ikke helt forstaaet det med at sove laenge om soendagen, saa skal man til gudstjeneste, skal man meget tidligt op. Saa det gjorde vi, og lidt i halv otte (hvor gudstjenesten burde begynde) stod vi ude foran kirken, og var vel at maerke de absolut eneste der.
Heldigvis kom der to fyre tilknyttet kirken, som kunne fortaelle os at lige netop den dag var gudstjenesten flyttet til kongress centret, saa vi fulgtes med dem derhen. Vi var paa davaerende tidspunkt ikke helt sikre paa, om det var en gudstjeneste eller hvad det egentlig var. Da vi ankom til kongress centret, gik de to maend ind i den sal det skulle afholdes for at goere musikken klar, og vi gav os til at vente til klokken blev otte, hvor vi havde faaet at vide, det skulle starte. Vi undrede os godt nok lidt over, at der ikke var flere mennesker der stod og ventede ligesom os. Der var maaske 15 mennesker plus os paa det tidspunkt.
Da klokken passerede otte, var doerene indtil salen endnu ikke aabnet for os, men flere og flere folk begyndte efterhaanden at dukke op. Det virkede dog alligvel utroligt, at african time kunne ses i saa stor udstraekning. Lidt i ni blev vi lukket ind, og det var der, at vi fandt ud af at fyrene havde misforstaaet og at det foerst startede kl. ni, saa okay den manglende punktlighed skal sydafrikanerne altsaa ikke have skyld for i dette tilfaelde.
Da gudstjenesten endelig gik i gang, var der nok 500-600 mennesker i salen og paa scenen sad et par guitarister og et kor, som dannede basis for det meste af gudstjenesten.
Selve gudstjenesten varede to en halv time, hvor der skiftevis var gospelsang (ca. halvdelen af tiden), boenner, og forskellige personer der talte og praedikede.
Teksten til sangene blev vist paa storskaerm, saa alle kunne foelge med, og det skabte en fantastisk stemning, fordi alle sang, dansede og klappede. Naar nogen paa scenen talte, blev naesten hver saetning afsluttet med et hallelujah eller et amen, hvorefter folk i salen svarede det sammen eller 'praise the Lord!'. Det er en meget deltagende form for gudstjeneste, hvor praesten (eller hvem det nu var. - svaert at se fordi de bare havde almindeligt fint toej paa) stiller spoergsmaal ud til menigheden, som "isn't God great?", og lige pludselig skal man kramme den ene sidemand og sige godmorgen til den anden. Men det er egentlig meget hyggeligt. Det er i hvert fald meget mere gang i den end i en dansk folkekirke, og det var ikke til at maerke at det rent faktisk var en soevnig soendag morgen.
Det var en rigtig fed oplevelse og vi skal ogsaa helt sikkert afsted igen. Har jo endnu ikke proevet faktisk at vaere til gudstjeneste i en sydafrikansk kirke, saa en anden soendag maa vi tidligt op igen. Det er en meget god maade at starte dagen paa, fordi man virkelig gaar derfra med en oploeftet stemning, selvom man dog ogsaa er lidt maet af at hoere hallelujah'er.

I soendags tog vi bagefter gudstjenesten til Canal Walk, et kaempe shoppingcenter, som vi har fra paalidelige kilder havde hoert var saa stort at man ikke kunne naa det ordentlig rundt paa en dag. Men jo, paa 7 timer kan man faktisk naa alle butikkerne igennem, fandt vi ud af. Vi var dog ogsaa ret smadret om aftenen, da vi endelig var hjemme igen.

Her til sidst vil jeg lige komme med opdateringen af vejret. Sommeren er nu endelig for alvor paa vej, og de seneste dage har det vaeret rigtig dejligt vejr. Jeg er saagar naaet at blive solskoldet, saa det er jo faktisk et godt tegn. Sydafrika er nu endelig ved at blive ramt af forsommerens varme, - hvilket ogsaa var paa tide.

Fantastiske strande og sindssyge mamas

Sydafrika ville mange nok umiddelbart forbinde med sol og varme, men efter vi nu har vaeret her i 2 uger er der altsaa ikke meget vi har set til den slags. Trods lidt for meget kulde og regn er humoeret dog hoejt her i Cape Town, og vi faar set en masse fede ting.
I loerdags viste sommeren heldigvis efter mange graa uger sit glade ansigt og vi benyttede dagen til at tage paa stranden i det fantastiske vejr. Og en af de ting Sydafrika bestemt kan byde paa er strandene! Vi var denne gang paa Camps Bay og det var saa skoent at sole sig i sandet og bade i de store, kolde boelger. Naar sommeren rigtig kommer kommer vi helt sikkert til at bruge rigtig meget tid der.

Vi startede alle fire paa arbejde mandag i sidste uge, men jeg har pga. af sygdom (den beroemte mavesyge) kun vaeret paa arbejde fire dage. Jeg er dog allerede ret glad for arbejdet paa hospitalet. Det er nogle dejlige boern der er der, saa at lege med dem er jo bare skoent.
En gang hver anden eller tredje maaned holder volontoerene et salg for hospitalets personale med alle de ting der er blevet doneret, men som boernene ikke rigtig kan bruge.
Det er toej, sko og legetoej der bliver solgt til meget faa Rand. I dag var jeg med til saadan et udsalg, og hold da op, de damer gik amok.
Da doeren blev aabnet klokken 12.00 vaeltede det ind med kvinder som saa ellers hamstrede alt hvad de kunne faa fat paa. Showet stod paa i en god halv time, og saa var der ellers ro paa igen og vi kunne begynde at laegge toej og ting paent op paa bordene igen, saa det er klart til naeste 'sale', naar der om et par maeneder er fyldt op med tilpas meget skrammel igen :)

Huse i alle regnbuens farver

Soendag tog vi in til centrum af Cape Town, men havde bare ikke lige taenkt paa at alt jo har lukket om soendagen. Men der var nu lidt at se alligevel. Vi fandt en park at gaa tur i, som var ret hyggelig med maerkelige traer og fugle.
Vi var ogsaa i Bo Kaap, som billedet er taget fra. Et lille kvarter hvor alle husene i gaderne er malet i alverdens farver. Meget imponerende.

Lejligheden

Postboks 1229, Seapoint, 8060, Cape Town, South Africa

godt ankommet til Cape Town

Vi ankom til Cape Town tirsdag morgen, og heldigvis var vores kontaktperson Tony der til at tage i mod os. Vi havde ellers faaet at vide at begrebet "african time" ogsa gjaldt Tony, men fik det da ogsaa at opleve samme aften.
Det meste af tirsdagen brugte vi saa paa at sove ud efter flyveturen og koebe lidt ind. Det er en rigtig fin lejlighed vi bor i, men da der pga. en storm i weekenden er noget koldt, fryser vi ret meget da der ikke er varme i lejligheden. Men sommeren og varmen skulle vaere paa vej :)

Vi har vaeret med Tony rundt og se lidt af byen, bl.a. Waterfront (hyggeligt, men meget turistet sted) og Long Street, gaa-i-byen-gaden. Vi har ogsaa vaeret ude at se de projekter vi skal arbejde paa, og tror vi alle 4 skal begynde at arbejde paa mandag. AK og jeg skal paa loerdag til et info-moede paa hospitalet, og hoere alt om hvad vi maa og ikke maa osv..

Min internet-tid loeber ud, men vi har det rigtig godt hernede i Sydafrika.
Haaber snart jeg faar tid til at skrive mere.